VI HÅBER PÅ AT SE DIG den 12. JUNI 2026

MIØ26: Her er årets lineup

Del:
Musik i Østerskoven •

Fredag d. 12. juni 2026 bliver en uforglemmelig dag for alle, der elsker fest, sommer og ikke mindst god musik, når Musik i Østerskoven endnu en gang byder velkommen til et stærkt program. Alle fire markante navne er blevet annonceret til MIØ26: Poul Krebs, Almost AC/DC, Bryan Adams Tribute, og Nikolaj & Piloterne.  

Med dette alsidige lineup er der lagt op til en dag, hvor både rockelskere, nostalgikere og fans af dansk musik kan få deres behov dækket.  

Poul Krebs indtager scenen med sin velkendte charme og stærke sangkatalog. 2026 er et helt særligt år, hvor han fylder 70 og markerer det med intet mindre end 70 koncerter i hele Danmark. Med et nyt album i bagagen og et stærkt hold af musikere er der lagt op til en koncert, hvor fællesskabet er i centrum. Publikum kan se frem til både nye sange og elskede klassikere som “Sådan nogen som os”, når Krebs indtager scenen med sin velkendte varme og autenticitet. 

For dem, der elsker rå energi og ikoniske riffs, leverer Almost AC/DC en koncertoplevelse ud over det sædvanlige. I 2026 fejrer bandet 15 år på landevejen, og det kan mærkes. Med en kompromisløs hyldest til AC/DC får publikum den ægte følelse af et stadionrockshow – fyldt med power, attitude og klassikere som “Highway to Hell”, “Back in Black” og “Thunderstruck”. Det bliver en koncert med fuld smæk på fra start til slut. 

Bryan Adams Tribute bringer publikum helt tæt på en af rockhistoriens største stemmer. Bandet er kendt som et af Europas mest autentiske tribute-shows, og med frontmand Claus Hassing i spidsen er oplevelsen så tæt på originalen, som det næsten er muligt. Publikum kan synge med på udødelige hits som “Summer of ’69”, “Heaven” og “Run To You”, og der er garanti for fællessang og god stemning, når de leverer en koncert, der emmer af nostalgi og tidløse melodier. 

Nikolaj & Piloterne fuldender lineuppet med et show, midt i deres store 35-års jubilæumsturné. Med mere end tre årtier på den danske musikscene, et bagkatalog fyldt med hits og en karriere, der har overgået alle forventninger, er der lagt op til en helt særlig koncert. Publikum kan glæde sig til klassikere som “Kommer nok hjem”, “Engel” og “Du er min”, når bandet leverer en aften med stærke fortællinger, nærvær og masser af fællessang.  

Billetsalget er allerede i fuld gang, hvor du stadig kan nå at sikre dig en af billetterne. Men du skal være hurtig – der er ikke lige så mange billetter til rådighed i år.

Poul Krebs
Almost AC/DC
Bryan Adams Tribute
NIKOLAJ & PILOTERNE
Poul Krebs
Almost AC/DC
Bryan Adams Tribute
NIKOLAJ & PILOTERNE

FREDAG D. 12. JUNI 2026
VED DS ARENA, HOBRO.

©
2026
Musik i Østerskoven
Cookie- og privatlivspolitik